+A -A /R

Opgavegrupper

3B – Sammen mod 2020 er navnet på den strategi, der blev vedtaget på det ordinære repræsentantskabsmøde i foråret 2016. Som en del af arbejdet med at få strategien gjort til virkelighed har organisationsbestyrelsen nedsat en række opgavegrupper, der fungerer som hurtigtarbejdende midlertidige politiske udvalg.

Klik på billedet for at se strategien i større format:


Formålet med opgavegrupperne er at styrke samarbejdet mellem organisationsbestyrelsen og afdelingerne og skabe gode politiske løsninger og nyskabelse i 3B.

Opgavegrupperne tager fat i relevante udfordringer og opgaver samt kommer med løsninger på disse. Opgavegrupperne er midlertidige og kører, indtil den aftalte opgave er løst. Herefter nedlægges de, og nye opgavegrupper dannes.

En opgavegruppe består af medlemmer fra afdelingsbestyrelser, organisationsbestyrelse, beboere, foreninger eller andre eksterne deltagere.

Det er organisationsbestyrelsen, der løbende bestemmer, hvilke opgavegrupper der nedsættes, og hvem der sidder i dem.

For at vi skal lykkes med opgavegrupperne, har vi brug for, at afdelingsbestyrelser og beboere bakker op og deltager i opgavegruppernes arbejde.

Du kan i højre side se mere om de seks opgavegrupper, der allerede er startet op. 

Vil du være med i en opgavegruppe? 
I denne folder kan du læse mere om 3B's opgavegrupper, hvad de laver, og hvordan de arbejder. 

Der starter løbende nye opgavegrupper op, og du kan som beboer eller medlem af en afdelingsbestyrelse være med.

Læs i folderen, hvordan du tilmelder dig en interesseliste. Så vil du blive kontaktet, når der starter nye grupper op.

Når vi kontakter dig, har du altid mulighed for at takke nej til tilbudet om at være med i en opgavegruppe.