+A -A /R

Nyhed

SURF Valby - Ny Facebookside

Den boligsociale helhedsplan SURF Valby har fået ny Facebookside. 3B administrerer helhedsplanen, der dækker de to 3B-afdelinger Folehaven og Valbyejendommene samt PAB-afdelingen Hornemanns Vænge. Med den nye Facebookside kan beboerne nemt følge med i aktiviteter og arrangementer i området. Bor du ikke i området? Følg Facebooksiden alligevel. Måske du bliver inspireret til at skabe fællesskab i din egen afdeling. 

Klik her for at gå til SURF Valbys nye Facebookside og 'synes godt' om siden

Hvad er en boligsocial helhedsplan? 
SURF Valby er en ud af fire boligsociale helhedsplaner, som 3B administrerer. Her kan du se dem alle:

- Helhedsplanen i Urbanplanen (www.urbanplanen.com) Følg også Urbanplanen på Facebook og Instagram (@urbanplanen2300)

- Kokkedal på Vej (www.kokkedalpaavej.dk) Følg også Kokkedal På Vej på Facebook og Instagram (@kokkedalpaavej)

- Surf Valby (www.surfvalby.dk) Følg også SURF Valby på Facebook og Instagram (@surfvalby)

- Vores HG (www.voreshg.dk) Følg også Vores HG på Facebook og på Instagram (@voreshg)

Det boligsociale arbejde i 3B handler om at skabe trygge og rare boligområder for 3B’s beboere. Det handler mest om alt det, der er i mellem husene – relationen med naboen, det gode opgangsfællesskab og samværet ved afdelingsmøderne eller ved den årlige sommerfest.

I nogle af 3B’s afdelinger bor der mange børn og unge. Dette skaber ind i mellem en række særlige behov, f.eks. i form af lokale klubber og begivenheder i afdelingen. Også de voksne i afdelingen kan have glæde af aktiviteter. 

Til nogle af de boligområder har 3B søgt midler hos Landsbyggefonden til en særlig boligsocial indsats i form af en helhedsplan. Der søges typisk om midler til at skabe gode rammer og tilbud for børn og unge, sundhedsfremmende indsatser, stimulering af kulturlivet, arbejde med at få arbejdsløse i beskæftigelse samt indsatser for at afdelingerne får et bedre omdømme.

30/01-2018