+A -A /R

Nyhed

Regeringens udspil – set med 3B’s øjne

Der er sagt og skrevet meget om regeringens udspil ’Ét Danmark uden parallelsamfund’, der skal bekæmpe udsatte boligområder. Formanden for Boligforeningen 3B giver her de vigtigste dele af udspillet en kommentar med på vejen. 

Tryghed i boligområderne
Boligorganisationerne får mulighed for at sætte en lejer eller et medlem af en husstand ud med det samme, hvis han/hun bliver idømt en ubetinget fængselsstraf. På samme måde, som hvis en lejer ikke betaler sin husleje. I samme omgang vil regeringen give boligorganisationerne øjeblikkelig adgang til oplysninger om retsdomme over vores beboere.

Det skal gøre op med boligorganisationernes mange tabte retssager om udsættelse, hvor domstolene ikke mener, at grov utryghedsskabende kriminaliteten skal takseres til et ophævet lejemål. 

- Vi har en nultolerancepolitik over for kriminalitet i boligområderne, men vi oplever, det er svært at sætte kriminelle ud af et lejemål. Det er en af vores store udfordringer, når vi vil skabe tryghed og fællesskab. Derfor er regeringens udspil positiv læsning. Samtidig er det afgørende for trygheden, at sagsbehandlingen foregår hurtig, så vi hilser forslaget om direkte adgang til information om fængselsstraffe velkommen, siger Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B.

Hvis regeringens udspil bliver vedtaget, kan boligorganisationer med boliger i de udsatte boligområder i fremtiden sige nej til at udleje en bolig, hvis ansøgeren eller et medlem af ansøgerens husstand inden for de seneste fem år har begået såkaldt utryghedsskabende kriminalitet – fx vold, trusler, røveri og narkosalg.

- I kampen mod de udsatte boligområder er det vigtigt ikke kun at fokusere på at få de kriminelle beboere ud af boligområderne. Ligesom regeringen ser vi gerne, at de ikke flytter ind til at begynde med. Når udspillet samtidig lægger op til, at vi kan forlange straffeattester, giver det os et nødvendigt redskab, og så kan det også hænge sammen i praksis, forklarer Steffen Morild.

Milliarder til fysiske forandringer
I fremtiden skal udsatte boligområder deles ind i 3 kategorier – og dermed 3 lister: en med mærkatet ’udsatte områder’, en med ’ghettoområder’ og endelig ’de hårdeste ghettoområder’. Regeringen vil bruge 12 milliarder kroner på tværs af de tre kategorier til at omdanne og rive boliger ned – dog fortrinsvist i de boligområder, regeringen kalder ’ghettoområder’.

- I 3B taler vi meget om at åbne boligområderne op for omverdenen. Måske ved at lave nogle familieboliger om til seniorbofællesskaber eller ungdomsboliger. Nogle områder skal fortættes for at tiltrække flere ressourcestærke beboere, mens der i andre er brug for strategisk nedrivning, så umiddelbart er vi på linje med politikernes udspil. Regeringen vil imidlertid tage de 12 milliarder fra Landsbyggefonden. Vi frygter, det vil betyde færre penge til renoveringer i alle de boligområder, der ikke er med på regeringens tre lister over udsatte boligområder, siger Steffen Morild.

Nye, ressourcestærke beboere
Listen med udsatte boligområder tæller 57 områder – to af dem er 3B’s Hørgården på Amager og Vestergårdsvej i København NV. Her skal reglerne om fleksibel udlejning i forhold til beskæftigelse eller uddannelse være obligatoriske, hvis det står til Lars Løkke & co.

- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne ser, kommunerne får langt højere fokus på at sikre, at indflytterne styrker beboersammensætningen i områderne, når kommunerne anviser borgere til en almen bolig. Og der kan vi se, at fleksibel udlejning er et rigtig godt redskab, udtaler Steffen Morild.

Det sociale perspektiv
I dag er det helt op til 15 procent af de mindste borgere i Danmark, der ikke er i dagtilbud, før de skal begynde i skole. Det vil regeringen lave om på, så det skal være obligatorisk for børn i udsatte boligområder at komme i dagtilbud mindst 30 timer om ugen, fra barnet fylder 1 år. 

- At forme gode samfundsborgere starter i det små – helt bogstaveligt talt. Alle børn i vores boligområder skal simpelthen i daginstitution, så de ikke er bagud, endnu før de kommer i skole. Sociale relationer og fællesskaber med omverdenen og et indblik i andre værdier skal ikke først begynde, når barnet er 6 år, understreger 3B’s formand.

I den almene verden er vi gode til at danne fællesskaber gennem sociale indsatser, og det anerkender regeringen også i det nye udspil. Sammen med de fysiske forandringer i boligområderne, vil regeringen umiddelbart også sætte penge af til sociale indsatser.

- I 3B kan vi dokumentere, at trygheden i boligområder med stort fællesskab er markant højere end i de områder, der ikke oplever et godt fællesskab. At skabe sådan et fællesskab i udsatte boligområder kræver penge til sociale indsatser. Vi vil dog gerne se reelle beløb fra politikerne nedfældet på skrift, inden vi får armene alt for højt op, lyder det fra Steffen Morild.

En mere robust hjørnesten
Regeringens udspil kom vidt omkring, men beboerdemokratiet blev ikke nævnt i ’Ét Danmark uden parallelsamfund’. Det er en af vores hjørnesten, der desværre ikke er helt urokkelig, når det kommer til parallelsamfund.

- Det er ærgerligt, at et så omfangsrigt udspil ikke indeholder et eneste ord om beboerdemokratiet, for der er brug for at gøre det mere robust. For eksempel vil vi gerne kunne stille krav til, hvordan man gennemfører det årlige afdelingsmøde, og krav til det daglige arbejde i den lokale afdelingsbestyrelse. Et lokalt beboerdemokrati, der er løbet af sporet, kan desværre overtages af grupper, der gerne vil skabe et parallelsamfund – og det ønsker hverken vi eller regeringen, slutter Steffen Morild.

09/03-2018