+A -A /R

Nyhed

Alle er ens og ligeværdige

Je m’appelle betyder ganske rigtigt ’jeg hedder…’ på fransk. Men for ti drenge i Kokkedal er Je’ m’appelle også et klart og vigtigt budskab om, at alle er ens og lige meget værd. Et budskab, de spreder med deres tøjmærke, som de har lavet med hjælp fra Mind Your Own Business.

Vi har mødt tre af de ti drenge fra Je m’appelle for at høre om hættetrøjen, de har produceret – eller som det også hedder – en ’hoodie’. Drengene er alle i alderen 13-15 år og fra By/Nordengen og Skovengen samt 3B-afdelingen Egedalsvænge i Kokkedal. 

Vi kunne skrive, hvad drengene havde på hjerte, da vi mødte dem – men i stedet vil vi hellere lade drengene selv fortælle. Så mød Furkan, Cengiz og Zakaria i denne video.  

Hvis du alligevel gerne vil læse om Je m’appelle og drengene, har Mind Your Own Business samlet en masse godt læsestof lige her

Je m’appelle vandt i øvrigt for nylig prisen for Branding og Marketing til årets Business Awards. Det gjorde de, fordi de har været gode til at markedsføre Je m'appelle på sociale medier og ikke mindst til et stort releaseparty.

Læs dommernes ord til drengene her

12/06-2018