+A -A /R

Nyhed

Labyrint lyser op i mørket

Urbanplanens lysfestival bød blandt andet på en legende oplevelse – en labyrint af lys.


Omkring 600 mennesker var med, da der den 1. februar var fernisering på kunstneren Benjamin Noirs lysende labyrint, bygget med hjælp fra frivillige beboere fra Urbanplanen.


Udover den store labyrint, der lagde lysende vægge til legende børn og voksne, var der flere mindre lysskulpturer, bål, musik og varm suppe. Alt i alt en meget hyggelig aften med god stemning.


Formålet med Urbanplanens årlige lysfestival er at skabe lys og liv i en mørk tid. For første gang er lysfestival desuden en del af Copenhagen Light Festival, der har en lang række lysende begivenheder rundt omkring i København i februar måned.

Er du blevet nysgerrig, kan du stadig nå det
Lyslabyrinten kan opleves i parken helt til den 24. februar. Lyset er tændt hver dag mellem kl. 17-22. Grundet renoveringen af Remiseparken er labyrinten opstillet til Englandsparken.


07/02-2019