+A -A /R

Nyhed

Tidligere formand for KSB Annelise Nielsen døde søndag den 11. maj 2014

Annelise Nielsen, tidligere formand for KSB, døde søndag den 11. maj 2014 efter længere tids sygdom.

Annelise var en særdeles engageret formand for KSB i årene 1988 - 1997.

Formandsposten for den fælles administration gik dengang på omgang mellem de tre boligorganisationers formænd, så Annelise gjorde også i 3B-regi en stor indsats.

Annelise var medlem af repræsentantskabet i 1. kreds, og ligegyldigt hvor Annelise gjorde en indsats, var hun utrættelig, socialt interesseret og særdeles vellidt.

Annelise blev 86 år, og vores varmeste tanker går i denne stund til Annelises familie.

Ære være Annelises minde.

Annelise Nielsen begraves fra Frederiksholm Kirke den 23. maj 2014 kl. 12.00

15/05-2014