+A -A /R

Nyhed

Nye beboere flytter ind på Dortheavej

Torsdag den 1. august 2013 var en stor dag for de første beboere i 3B’s nye AlmenBolig+-afdeling Dortheavej i København. Ikke nok med at solen skinnede, men dagen bød også på udlevering af nøgler til deres splinternye boliger.





Allerede en lille time før dørene åbnede til kontoret med alle nøglerne var der liv på fællesarealerne i den nybyggede afdeling. Spændte beboere gik rundt og kiggede ind af vinduerne på deres nye hjem, mens andre løbende trillede ind på parkeringspladsen med trailere fulde af møbler og byggematerialer.

Nye naboer
Da de første beboere havde fået nøgler til boligerne og begyndte at bære ting ind var der en særlig stemning på Dortheavej. Folk gik nysgerrigt rundt og hilste på hinanden.



Starten på et nyt fællesskab 
– Vi glæder os meget til at se, hvem vi kommer til at bo sammen med. Vi har en Facebook-gruppe, hvor vi har snakket lidt om at holde et grill-arrangement, så vi kan lære hinanden at kende – det synes vi kunne være rigtig hyggeligt, fortalte Michael og Trine, et ungt par, der flytter ind med deres lille søn i et af rækkehusene på 1. sal. 



  

Sidst på dagen havde de første familier allerede fundet sig til rette på terrasserne i solen.



3B byder de nye beboere på Dortheavej velkommen!


/fotograf Peter Dahlerup
02/08-2013