+A -A /R

Nyhed

Fremtidssikring af afdeling 1012 Herlevgårdsvej et skridt videre

Mandag den 18. februar holdt Herlevgårdsvej ekstraordinært afdelingsmøde om fremtidssikring af afdeling 1012 Herlevgårdsvej. Ved fremmøde fik hver bolig udleveret 2 stemmesedler, og resultatet af afstemningen blev 45 stemmer for projektet, 10 stemmer imod og 1 ugyldig stemme.

Dermed er fremtidssikringen nu godkendt i afdelingen, og det skal efterfølgende godkendes i organisationsbestyrelsen og i kommunalbestyrelsen.

I projektet "Fremtidssikring af Herlevgårdsvej" indgår blandt andet, at 27 små lejligheder lægges sammen til 18 store, velfungerende familieboliger, det grønne område indrettes til glæde for alle beboere, både børn og voksne, og der opnås energibesparelser gennem efterisolering og energirigtige installationer.

Altanerne i blok 2 bliver desuden inddraget i boligerne, facaden udskiftes, og der monteres nye altaner på facaden. I blok 1 bliver badeværelser og køkkener renoveret, mens der i blok 2 monteres nye køkkener i alle lejligheder og nye badeværelser i de nedlagte lejligheder. Derudover bliver der adgang til alle lejligheder i stueetagen uden niveauforskel.

20/02-2013