+A -A /R

Nyhed

Så blev juletræerne tændt

I rigtig mange af 3B's boligafdelinger trodsede beboerne det kolde vejr og "fejrede" første søndag i advent ved at mødes for at tænde juletræ, synge julesange og hygge med gløgg, æbleskiver, saftevand, slik og lignende. 

Nogle steder var julemanden også på besøg i dagens anledning.

Det gælder fx i Egedalsvænge, hvor 3B’s næstformand Iris Gausbo deltog som 3B’s bestyrelsesrepræsentant:

- Det er beboerne selv, der har arrangeret det hele – og jeg var bare så heldig at få en særlig invitation. Igen i år manglede julesneen, ellers var alt perfekt, fortæller Iris Gausbo.

Omkring 50 beboere var mødt op og fik ud over æbleskiver og gløgg også serveret varm chokolade med flødeskum. Og så var der selvfølgelig slikposer til børnene.


02/12-2014