+A -A /R

Nyhed

Ny vandlegeplads til børnene i Egedalsvænge

Børnene i daginstitutionen Børnehusene Kokkedal var i dag med til at åbne den nye klimavenlige vandlegeplads Grønne Værksted.

 
Vandlegepladsen er en del af Klimatilpasning Kokkedal, Danmarks største klimatilpasningsprojekt, som bl.a. 3B og Fredensborg Kommune står bag.

Vandlegepladsen er skabt ved at bruge Børnehusenes regnvand. Vandet løber i flotte ”guldgraver-kanaler” med indbyggede skillerum, vandfald, damme og muligheder for aftapning, inden det ender i en lille lavning, hvorfra det langsomt kan sive til åen. I stedet for at lede regnvandet ud i kloakkerne, kan børnene altså nu bruge det i deres leg.

De kommende tre år vil foreningerne bag Klimatilpasning Kokkedal ændre den traditionelle måde at håndtere regnvand på i hele bydelen samtidig med, at de skaber nye byrum, opholds- og aktivitetsmuligheder.
 

Foruden 3B og Fredensborg Kommune støtter AB Hørsholm, Realdania, Lokale og An-lægsfonden og Fredensborg Forsyning op om Klimatilpasning Kokkedal.

 


15/12-2014