+A -A /R

Nyhed

Rejsegilde i Midgård

Håndværkerne blev hyllet, og samarbejdet blev rost - ikke mindst samarbejdet med 3B's projektleder Mette Sook Høgel fik pæne ord med på vejen - både fra Ballerups borgmester Jesper Würtzen og fra de andre samarbejdspartnere ved rejsegildet torsdag den 19. marts 2015.

Og den nye næsten færdige bebyggelse i Midgård så også rigtig godt ud i solen denne eftermiddag. Bendt Almvig fra Arkitema sagde endda, at han havde fået helt lyst til at flytte fra Århus til Ballerup nu.

Den nye 3B-afdeling i Ballerup ligger skønt i et populært område tæt på både land og by, på institutioner, butikker og togstation.

"Det er et område, hvor 3B i forvejen har mange afdelinger, der har det til fælles at mange beboere bl.a. har valgt områderne til, fordi de vil det fællesskab, som de almene boligområder kan tilbyde" kunne Steffen Morild - 3B's formand fortælle. I hans tale takkede han selvfølgelig også for godt samarbejde med alle samarbejdspartnere og sluttede af med orderne: " Midgård ligger her. Midt i verden. Og den er skabt til mennesker. Til fællesskab".  Hurra for Midgård.

20 nye lækre boliger forventes klar til indflytning i oktober 2015

Se mere om Midgård her



20/03-2015