+A -A /R

Nyhed

Velkommen til to nye driftschefer i 3B

Thomas Neumann Høgh
Tidligere varmemester i Hørgården – nu driftschef for 3058 Prangerhuset, 6080 Apostelgården, 6082 Porthuset og 6092 Dannebrogagade.


Hvorfor søgte du stillingen som driftschef i 3B?
Jeg synes, at udfordringen kunne være rigtig spændende, og efter mange år i 3B trængte jeg til at få taget skridtet videre. Jeg begyndte som gårdmand for 8 år siden, så varmemester, dernæst administrativ varmemester, og langsomt er jeg kommet dybere ind i alt, der har at gøre med alment boligbyggeri. Mit hjerte banker meget for foreningsarbejde, og her i 3B hedder det blot ’beboerdemokrati’. Det er også spændende at navigere i, og mine afdelinger har hvert deres særpræg.

Hvilke erfaringer kvalificerer dig til jobbet som driftschef?
Mine erfaringer kommer fra min oprigtige glæde ved at have med foreningsarbejde at gøre og min interesse i at få nogle mennesker til at arbejde sammen, så vi får ting til at lykkes og gjort rigtigt. Både moralsk og lovmæssigt.

Hvad har overrasket dig mest i jobbet som driftschef indtil videre?
Hvor godt, jeg synes, jeg befinder mig. Ikke fordi det overrasker mig, for det havde jeg forventet. Der er en positiv stemning om det hele, og jeg er nok mere overrasket over, hvor meget man har mulighed for at forandre i den her position. Men man skal samtidig passe på ikke at ændre det hele.



Henrik Glæsner Christensen
Driftschef for 3040 Remisevænget Vest, 3075 Bostedet Amagerfælledvej, 6073 Hørgården 3 og 6087 Norgesgade.


Hvorfor søgte du stillingen som driftschef i 3B?
Jeg har arbejdet i samme stilling inden for erhvervslejemål, men har ikke haft så meget med private at gøre. Jeg var blevet træt af købmandens problemer i hverdagen, så nu tager jeg mig af privates problemer. Det er interessant at se, om man kan få folk til at enes og have det godt, der hvor de bor privat.

Hvilke erfaringer kvalificerer dig til jobbet som driftschef?
Jeg har dels haft en tilsvarende stilling i KAB omkring årtusindskiftet, og så har jeg arbejdet med det samme område bare inden for erhverv, inden jeg kom her – der hed det bare facility manager.

Hvad har overrasket dig mest i jobbet som driftschef indtil videre?
Antallet af møder. Der er flere, end jeg havde regnet med, og så mængden af ting, man skal involveres i.
26/10-2015