+A -A /R

Nyhed

Kraftig brand på Grønrisvej

En stuelejlighed udbrændte, da den fredag aften stod i flammer på Grønrisvej 5.

Politiets vagtchef Carsten Reenberg fortalte til BT, at der ikke var nogen tilskadekomne ved branden, og 3B’s driftschef for boligafdelingen fortæller i dag, at lejlighedens beboer var ikke hjemme, da branden brød ud.

Hele trappeopgangen er sodskadet, og beboerne i to af lejlighederne skal genhuses i længere tid.

Der bor i alt 25 i opgangen, og beboeren i lejligheden over den udbrændte lejlighed blev reddet ud, fortalte politiet til BT. Politiet ved stadig ikke, hvad der var årsag til branden.

 

30/08-2016