+A -A /R

Nyhed

Nu tager de socialøkonomiske iværksættere aktion i 3B

KBH+ på Østerbro lagde lokaler til, da 3B holdt første aktionsværksted for socialøkonomiske iværksættere blandt beboerne. Blandt beboerne var også 12 forretningsidéer, der fik feedback og sparring fra kendte iværksættere inden for socialøkonomien som Grennessminde, Glad Fonden og Buddha Bikes.

- Find et produkt, som mange gerne vil have, og find så en pris, som de vil betale, lød den korte opskrift på succes fra direktør i Buddha Bikes Simon Søndergaard.

Når produktet så skal sælges, gælder det blandt andet om at fremhæve de 'diffuse værdier', mente direktør for INSP! Anni Ehlers.

- Altså ikke kun, at den her æblemost smager godt, eller denne cykel er vedligeholdelsesfri. Fortæl at det her er med at modvirke for eksempel kriminalitet, giver livsværdi for minoritetesgrupper osv.

På programmet for dagens aktionsværksted var der også inspirationsoplæg fra G for Gentleman, videreudvikling af forretningsidéer og hjælp til næste skridt i at realisere iværksætterdrømmen.

Se billeder fra aktionsværkstedet herunder.





Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår – men bruger overskuddet til at skabe arbejdspladser for udsatte eller finde svar på udfordringer som miljø og sundhed. Så har du en socialøkonomisk virksomhed. Kilde: Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder

21/10-2016