+A -A /R

Nyhed

Forebyggelse bør med i Bandepakken


Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B

2016 var året, hvor bandekonflikten blussede op igen. Der blev skudt alt for meget i gader og boligområder. Det skabte utryghed. Og det skaber usikkerhed.  

Der er brug for en styrket indsats over for banderne. Men regeringens bandepakke mangler forebyggelse. Mangler de initiativer, vi ved virker. Og så mangler vi opbakning fra domstolene.

Vi ved, at nogle af vores unge er involveret i bandekriminalitet, og som almen boligorganisation oplever vi, at bandekonflikten sætter sine spor blandt vores beboere og i vores boligområder. Som når der er visitationszone i Kokkedal på grund af fund af våben og skyderier. Som når der skydes i en kiosk tæt op af et stort boligområde på Amager.

At have et trygt hjem er centralt for, at vi har det godt. Det er vores base - her vi skal finde ro, lade op, være sammen med familien og vennerne.  Er der utryghed i og omkring hjemmet, er det ikke rart at komme hjem - ja så begynder selve fundamentet i vores dagligdag at skride…

Utryghed er den spænding i kroppen, man føler, når man er bange for at gå rundt i sit boligområde. Utryghed er den følelse i maven, man har, når man skal gå på stier, hvor der har været overfald og skyderier. Når man ligefrem skal planlægge at gå ned med affaldsposen, har utryghed gjort livet dårligere.

Vi vil have boligområder, hvor vores beboere er trygge. Hvor der ikke er grund til at være bange for hverken narkohandel eller skyderier. Boligområder, der er rare at komme hjem til.

Derfor er vi glade for, at regeringen med bandepakken vil skabe tryghed. Vi er knapt så glade for de store mangler ved pakken.

Fx tvivler vi på, at det vil have nogen stor effekt på trygheden i vores boligområder at true med bøder til leasingselskaber, hvis de udlejer ”luksusbiler” til mennesker med gæld til det offentlige.

Vi arbejder alt, hvad vi kan i dag på at skabe tryghed i vores boligområder. Det gør vi blandt andet med boligsociale indsatser, samarbejde med lokalpoliti og SSP. Og det gør vi ikke mindst med en stor indsats fra engagerede og frivillige beboere, der lægger mange timer i aktiviteter i deres lokalområde. 

Samtidig har vi en nul-tolerancepolitik over for kriminalitet og hærværk i vores boligområder. 

Begår man grov kriminalitet eller hærværk, som skaber utryghed for de andre beboere, så ophæver vi lejemålet for personen og de andre i husstanden. Af hensyn til de andre beboere og af hensyn til fællesskabet. Og for at fortælle andre, at det har konsekvenser, når man ikke opfører sig ordentligt. Men det er ikke så enkelt at gennemføre.

Domstolene er det seneste halve år begyndt at underkende vores ønsker om udsættelser. De mener ikke, at en udsættelse er ”proportional” med lovovertrædelsen. 

Eksempelvis kan en 17-årig, der er dømt for at kaste molotovcocktail mod politiet i Vollsmose, og hans familie ikke sættes ud. Selv domstolen erkender, at han skaber utryghed i boligområdet (Boligen nr. 12, 2016).

Denne og flere andre lignende sager er anket, og normalt ville vi afvente Landsrettens stilling til sagen, før vi tog spørgsmålet op. Men når nu regeringen fremlægger en bandepakke, vil vi kraftigt anmode om, at regeringen sikrer lovgivning, der kan opretholde vores nul-tolerancepolitik, så vi kan tage hensyn til fællesskabets behov for at leve i tryghed. 

Regeringen taler i sin bandepakke om ”målrettede indsatser” mod banders ”dominans” i boligområder. Hvorfor ikke prioritere den indsats, vi af erfaring ved virker: 
Et styrket lokalpoliti, som med lokalkendskab kan gå rundt og tale med alle beboere; som kan være med til at forebygge, at unge havner i kriminalitet, og som kan medvirke til at efterforske sagerne lokalt.

Lær af vores gode erfaringer med partnerskaber mellem lokalpoliti, SSP, lokale boligsociale indsatser og kommunen. Vi ved godt, det kræver mandskab at have et dedikeret lokalpoliti. Men det er hurtigt sparet hjem!

Det allerbedste er, når vi sammen kan stå i vejen for, at vores unge føler sig tiltrukket af bander og kriminalitet. Men det forebyggende arbejde er end ikke nævnt i regeringens bandepakke.

Det er vores ambition, at der er levende og mangfoldige fællesskaber i vores boligområder. Fordi vi ved, det gør det rart at bo og være der. Et stærkt fællesskab i et boligområde er samtidig udtryk for modstandskraft. En modstandskraft, som sammen med den nære familie sætter den unge i stand til at stå mod bandemiljøet.  

Trygfonden og CERTA har senest lanceret et studie, der konkluderer, at jo stærkere og bredere netværk og fællesskaber er, jo større er muligheden for, at andre træder til, hvis forebyggelse fejler et sted.

Vi opfordrer derfor regeringen til at sætte et meget skarpere fokus på forebyggelse gennem opbyggelse af netværk og fællesskaber. 

Vi har så mange engagerede beboere - og de udgør den vigtigste del af civilsamfundets fællesskaber i boligområderne. De er - sammen med de boligsociale indsatser - de centrale i at løfte området og dets beboere. I et samarbejde mellem klubber, gadeplan, lokalpoliti, idrætsforeninger og mange andre kan vi styrke og højne lokalsamfundets modstandskraft mod bandekriminalitet. 

Men det kan vi kun, når forebyggelse – ikke mindst gennem samarbejde med civilsamfundet - bliver en naturlig og central del af regeringens bandepakke.

Fakta er, at vi på sigt kun løfter de udsatte områder og skaber den tryghed, regeringen har som mål for bandepakken, hvis områderne bliver en helt naturlig del af den by, de ligger i.

Alt for mange områder lukker sig om sig selv. Folk udefra passerer ikke igennem, og der er alt for lidt liv.

Vi vil gerne skabe flere aktiviteter, job og liv i vores områder. Flere mennesker giver flere øjne i området, og livet giver tryghed. 

Men det kræver, at der investeres i at åbne boligområderne op og invitere resten af byen indenfor. 
Altså investeringer i fysiske forandringer. 

Som når Københavns Kommune og 3B sammen åbner Urbanplanen på Amager, løfter de grønne områder og giver boligområdet en ny fortælling. 

Når Gellerupparken åbnes op med nedrivninger og nybyggeri, får området en ny chance.

Det kræver sammenhæng mellem de sociale indsatser og en fysisk investering. Det kræver midler – og det kræver, at vi arbejder sammen. Staten, kommunerne og boligbevægelsen. 
Vi er klar – men det kræver, at regeringen også vil give os muligheder for at være med.
Konkret vil vi opfordre regeringen og Folketinget til at tage følgende med i forhandlingerne om bandepakken;
-    Opstramning af reglerne om udsættelse, så det bliver muligt for boligbevægelsen at have en nul-tolerancepolitik over for grov kriminalitet og hærværk.
-    Styrket lokalpoliti, som kan være tilstede i boligområderne og indgå partnerskaber med kommuner og boligorganisationer.
-    Statslige midler til (medfinansiering) af investeringer i fysiske forandringer af boligområderne.

Gennem bl.a. disse initiativer kan vi styrke samarbejdet om at øge boligområdernes tryghed, fællesskab og modstandskraft - og dermed standse rekrutteringen til banderne.  

Vi er klar – på kort og på lang sigt. 

Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B

28/03-2017