+A -A /R

Nyhed

Vi gentager succesen med 3B's Bestyrelsesuddannelse

I april i år dimitterede første hold fra 3B's Bestyrelsesuddannelse. Et sejt hold af afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der har været igennem en flot udvikling og er blevet endnu klogere på beboerdemokratiet, sig selv og det at lede frivillige.


Deltagerne fra sidste hold mødes stadig til netværksmøder, hvor de udveksler erfaringer og følger op på, hvordan det går med de projekter, der er sat i gang under uddannelsen i de forskellige afdelinger.

Næstformand i 3B, Iris Gausbo, fortæller om sin oplevelse af uddannelsen:
- Jeg var meget spændt på, hvordan deltagerne ville engagere sig, og hvor meget de ville få ud af at deltage. Og jeg blev kun positivt overrasket. Her er en flok ildsjæle, der gerne vil gøre det godt og skabe en masse fællesskab og fantastiske ting i deres boligområder. Og det bidragede kun til engagementet, at der var så mange gode og inspirerende indslag i løbet af undervisningen – nogle mere kreative end andre. Jeg glæder mig til næste runde!

Vi gentager successen
Vi har allerede sendt invitationer ud til næste runde af 3B's Bestyrelsesuddannelse, og de første tilmelder er rullet ind i mailboksen.
Derfor – hvis du er medlem af en afdelingsbestyrelse i 3B, og hvis du er interesseret i at skabe engagement, involvering og aktiviteter i din afdeling, samtidig med at du lærer dig selv bedre at kende.

Så er 3B's Bestyrelsesuddannelse måske noget for dig!

Klik her og læs mere om 3B's Bestyrelsesuddannelse - det er også her, du tilmelder dig.

Som noget nyt kan du som afdelingsbestyrelsesmedlem også opfordre andre ambitiøse ildsjæle, der ikke er med i afdelingsbestyrelsen, til at søge om optagelse på uddannelsen.

Professionel uddannelse
Uddannelsen er blevet til i samarbejde med IngerFair, der sammen med en projektgruppe i 3B har udviklet indholdet og står for undervisningen. Derudover er der gæsteoplæg og -indslag i løbet af forløbet, så det bliver en spændende oplevelse for alle, der deltager.

Vi glæder os meget til, at næste hold går i gang - og vi opfordrer vores afdelingsbestyrelser til at melde sig til.

20/09-2017