+A -A /R

Nyhed

Et billede siger mere end 1000 ord

Susanne Helmark er beboer og formand for afdelingsbestyrelsen i Højstensgård i Herlev. Afdelingen har 60-års jubilæum her i 2018, og derfor ville Susanne gerne fortælle og vise, hvor dejlig en afdeling Højstensgård er at bo i. Resultatet blev denne tegning:

Klik på tegningen af Højstensgård for at se den i fuld opløsning


Med tegningen ønsker Susanne at fortælle både beboere og andre i området, at Højstensgård har meget at byde på. Ikke mindst mange gode, grønne områder med plads til aktiviteter og fællesskab. 

I stedet for at fortælle det med ord og sætninger besluttede Susanne sig for at lave en tegning, der taler for sig selv. Susanne har arbejdet med grafik i hele sit arbejdsliv. Men nu, hvor hun er folkepensionist, har hun svært ved at holde sig fra at tegne. 

Tegningen af Højstensgård er blevet trykt som plakat. Den er også blevet til et stort puslespil med 500 brikker og til kort, man kan sende hilsener med. Derudover er planen at få lavet nogle krus med tegningen. Alt dette skal bruges til Højstensgårds store 60-års fødselsdagsfest i september - og måske endda også som præmier til et amerikansk lotteri. 


Reaktionerne på tegningen fra andre har bl.a. været  ”man bliver glad”, og ”man får lyst til at bo her i Højstensgård.”

Susanne blev inspireret til at lave tegningen ud fra 3B's strategibillede, der viser strategien 3B – Sammen mod 2020.

Da Susanne skulle lave tegningen, var hun rundt i afdelingen for at tage billeder – ikke mindst af de cirka 380 boliger. Her efter gik hun hjem og tegnede ud fra billederne.

Susanne har vist tegningen frem i den lukkede Facebookgruppe for alle 3B's afdelingsbestyrelser. Hendes tegning har inspireret andre, der også godt kunne tænke sig en lignende tegning af deres egne afdelinger. 

15/02-2018