+A -A /R

Nyhed

Værsgo, kære politikere. Her er konkrete forslag til indsatsen mod parallelsamfund i udsatte boligområder

3B's formand Steffen Morild havde en kronik i Berlingske lørdag den 17. februar. Her får politikerne, sort på hvidt, 3B's konkrete forslag til indsatsen mod parallelsamfund. Baseret på vores egne erfaringer.

Hvis du har abonnement til Berlingske, kan du læse kronikken her. Alternativt kan du læse Steffen Morilds forslag til politikerne herunder.
 

Værsgo, kære politikere. Her er konkrete forslag til indsatsen mod parallelsamfund i udsatte boligområder
Af Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B

Som Berlingskes artikel ’Flertallet af forældre i ghettoer er arbejdsløse: Vi ser nu, at det har konsekvenser for børnene’ fra den 8. februar viser, er der brug for at komme parallelsamfundene til livs.
3B har ikke nogen afdelinger på den udskældte ghetto-liste. Vi har til gengæld gjort os en del erfaringer med vores udsatte boligområder. På baggrund af dem har vi en række helt konkrete forslag til nye tiltag på særligt fire områder, som kan styrke indsatsen og medvirke til et mere sammenhængende og mangfoldigt samfund. 
De fire områder er trygheden i boligområderne, det er demokratiet, som er kernen i den almene sektor, det er samarbejdet med andre i lokalområdet - og det er de helt nødvendige investeringer i skolerne, børn og unge, sociale indsatser og integration.

Hård linje over for kriminelle beboere 
Vi ved, at det ofte er enkelte familier, der skaber utryghed i et helt boligområde, og 3B vægter trygheden og fællesskabet højere end dem, der begår alvorlig kriminalitet. 
Kommunernes og politiets tryghedsundersøgelser viser, at op mod en tredjedel af beboerne er utrygge. Vi vil have boligområder, hvor vores beboere er trygge. Hvor det er rart at komme hjem.

Udsættelser
Derfor har vi – på linje med de fleste andre almene boligorganisationer – en nultolerancepolitik over for kriminalitet i boligområderne. Det betyder, at et lejemål ophæves, hvis et medlem af husstanden begår kriminalitet, der skaber utryghed i boligområdet.
Flere almene boligorganisationer taber i øjeblikket retssager om udsættelse, fordi domstolene ikke finder, at det er proportionalt at ophæve et lejemål og dermed sætte beboerne/familier ud, selvom et medlem af husstanden begår grov utryghedsskabende kriminalitet i området.
Derfor er der behov for, at lovgiver ser på, om der dømmes i overensstemmelse med lovgivers intention.

Oplysninger om kriminalitet
Boligorganisationerne skal i dag søge aktindsigt hos politiet for at få oplysninger om en beboers kriminelle adfærd. Politiet må ikke selv henvende sig til boligorganisationen.
Boligorganisationen skal derfor ’gætte’ sig til, hvornår der skal søges aktindsigt. På den måde er der en række sager, som aldrig bliver ført - eller ført for sent. 3B foreslår derfor, at boligorganisationerne automatisk får besked af politiet, når det er relevant i forhold til at føre en sag om udsættelse. Man kunne også forestille sig, at udsættelse indgik som del af retssagen mod den kriminelle.
Boligorganisationerne får i øvrigt afslag på aktindsigt hos politiet, hvis vedkommende efter at have begået kriminalitet i boligområdet er flyttet ud af vores lejemål. 3B foreslår, at adgangen til aktindsigt følger af den kriminelles bopæl på gerningstidspunktet – og ikke af tidspunktet for anmodningen om aktindsigt.

Hurtigere kendelser
Endelig er det helt afgørende, at sagsbehandlingen hos politiet og domsstolene sker meget hurtigere. Det er helt uholdbart, at sager trækkes i langdrag. Det er til gene for både forurettede og vidner og ikke mindst for den generelle tryghed i boligområderne. 

Ulovlig fremleje og socialt bedrageri
En helt særlig udfordring er ulovlig fremleje. Her vil vi som boligorganisation gerne kunne gøre mere. Det vækker helt naturligt harme blandt vores beboere, når vores boliger misbruges til ulovligheder. Men vi mangler de rigtige redskaber.
Derfor ønsker vi mulighed for automatisk at samkøre vores oplysninger med CPR-registret, så vi kan få bedre muligheder for at finde og stoppe ulovlig fremleje og socialt bedrageri.

Robust beboerdemokrati modvirker parallelsamfund
3B’s organisationsbestyrelse tog i 2014 et drastisk skridt, da vi afsatte en afdelingsbestyrelse. Det var ikke en let beslutning, for beboerdemokratiet er en af hjørnestenene i de almene boliger. Men det var kulminationen på en lang periode, hvor vi ikke kunne lykkes med at få et fornuftigt samarbejde på flere essentielle punkter.
Både kommune og beboerklagenævn vurderede, at vi havde handlet inden for lovens rammer, men Boligretten var ikke enig.
Boligrettens dom har gjort det klart for os, at beboerdemokratiet i dag kan være sårbart. Der er derfor behov for tiltag, som kan bevare beboerdemokratiet, men samtidig gøre det mere robust.
3B foreslår altså, at man i lovgivningen giver boligorganisations øverste beboerdemokratiske organer – repræsentantskab og organisationsbestyrelse – mulighed for at gribe ind, fx ved at stille krav til gennemførelsen af det lokale afdelingsmøde og den lokale afdelingsbestyrelses arbejde – og i yderste konsekvens i samarbejde med det kommunale tilsyn midlertidigt at fratage en afdelingsbestyrelse sine kompetencer. Så kan vi komme ud over de demokratiske problemer, der kan være, når en lokal afdelingsbestyrelse fx står for at gennemføre det valg, hvor de selv er på valg.

Samarbejde med kommunerne
For at blive en succes skal opgaven med at skabe gode boliger og trygge boligområder ske i et konstruktivt fællesskab mellem beboere, boligorganisationer, kommuner og andre eksterne parter. 
Det fungerer godt i de fleste kommuner, men kommunernes ansvar bør være meget mere præcist defineret.
Samtidig bør der skabes gode rammer for at indgå konkrete partnerskaber eller lignende med kommunerne og øvrige aktører om udviklingen af områderne. Det kan fx ske i forbindelse med de årlige aftaler mellem staten og kommunerne. 

Byudvikling
De udsatte boligområder bliver kun en del af det omgivende samfund, hvis det bliver attraktivt for andre at komme til områderne. 
Arbejdet med fysiske forandringer i områderne er derfor stadig centralt. Nogle familieboliger skal måske laves om til andre typer boliger som fx seniorbofællesskaber eller ungdomsboliger. Nogle områder skal fortættes, mens der i andre er brug for strategisk nedrivning. 
Boligorganisationerne har i dag vanskeligt ved at udvikle områderne med andet end boliger. Boligorganisationerne må fx i dag ikke bygge lokaler og så leje dem ud som café. Og vi vil gerne have liv og aktivitet i dagtimerne. 
3B foreslår derfor at boligorganisationerne gives bedre mulighed for i samarbejde med kommunerne at bygge til erhverv og butikker i de udsatte boligområder. Det vil give muligheder for at skabe liv – og dermed tryghed.

Mere bevidst brug af kommunal anvisning
Der er kommunal anvisning til boligerne i langt de fleste udsatte boligområder.
Den opgave skal kommunerne have langt højere fokus på - og sikre, at indflytterne styrker beboersammensætningen i områderne. Og så skal de udsatte boligområder ikke bruges som udslusningsboliger for kriminelle. 

Investeringer i områderne
Skolerne skal løftes økonomisk, så de i langt højere grad kan arbejde aktivt på at hjælpe børn og unge fra de udsatte områder og sætte dem i stand til - og i gang med - at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Der skal bruges penge på sociale indsatser i områderne. Vi kan dokumentere, at trygheden i boligområder med stort fællesskab er markant højere end i de områder, der ikke oplever et godt fællesskab. Det betyder meget, at man kender sine naboer, hilser - og laver noget sammen.
Børnene skal i daginstitution, så de ikke er bagud, endnu før de kommer i skole. I dag er det helt op til 15 procent af de små, der ikke er i dagtilbud, før de skal starte i skole. 
Der skal være hjælp til at få fritidsjob. De unge skal guides ind i skole, fritidsaktiviteter, uddannelse og beskæftigelse. Og have lektiehjælp og fritidsaktiviteter. De skal mærke, at de er en nødvendig del af vores samfund.

Fælleskab vejen frem
Fællesskabet i vores boligområder giver tryghed. Fællesskab skal der også til, hvis vi vil løfte opgaven med at modvirke parallelsamfundet. Det kræver fokus - og det kræver investeringer.
Vi håber derfor, regeringen vil være med til styrke indsatsen og dermed skabe et mere sammenhængende og mangfoldigt samfund. Et samfund, hvor Mouhammed, Sigrid og William har lige mulighed for at udnytte deres potentiale. Et samfund, hvor områder ikke skubber de unge ud i kriminalitet. Og som har et robust demokrati, der arbejder for fællesskabet.

08/03-2018