+A -A /R

Nyhed

Glade deltagere på kursus i Facebook

Hvordan kan boligafdelingerne bruge Facebook til at kommunikere med beboerne? Det blev medlemmer af 3B’s afdelingsbestyrelser klogere på til kursus i Facebook på Havneholmen mandag den 7. maj. Flere deltagere gav efterfølgende udtryk for – meget naturligt på 3B’s Facebook – at de var glade for at have deltaget på kurset. 

Mange er på Facebook, men ikke alle. Giver det så alligevel mening, at man som afdeling bruger Facebook til at kommunikere med beboerne? Det kan det i mange tilfælde gøre, hvis Facebook bruges til at supplere de gængse kommunikationskanaler i afdelingen – fx nyhedsbreve, hjemmeside og opslag i opgangene. 

Til kurset i Facebook hos 3B mødte medlemmer af 3B’s afdelingsbestyrelser forventningsfulde op. Der var lagt op til en aften med input, inspiration og gode råd til vigtige overvejelser om at bruge Facebook til at kommunikere med beboerne. Ikke mindst overvejelser om afdelingsbestyrelsens rolle på Facebook. For er det afdelingsbestyrelsen, der er ansvarlige for Facebookgruppen i afdelingen? Og i så fald… Hvad og hvornår svarer afdelingsbestyrelsen?

Deltagerne kom selv på banen
På kurset blev deltagerne delt i grupper, som fik en case. Grupperne kom med gode og kreative forslag til opslag på Facebook, som efterfølgende blev præsenteret i plenum. 

Flere deltagere gav efterfølgende på 3B's Facebook udtryk for, at det havde været en god og lærerig aften. 




Overvejer din afdeling at kommunikere med beboerne på Facebook?
Eller måske I allerede har en Facebookgruppe, men gerne vil have inspiration til at skabe mere aktivitet i gruppen? 

Er du en del af en af 3B’s afdelingsbestyrelser, kan du nu skrive dig på en interesseliste til at komme på kursus i Facebook hos 3B. Der er ikke fastsat en dato, men står du på interesselisten, vil du høre fra os.

Skriv dig på interesselisten her

 
16/05-2018