+A -A /R

Boligsociale helhedsplaner


Ligesom man kan søge om støtte til fysiske helhedsplaner kan man også søge om støtte til sociale indsatser i boligområder, som opfylder en række kriterier opstillet af Landsbyggefonden. Boligområdet skal kunne defineres som 'udsat' ift. en række socioøkonomiske parametre, fx andelen af arbejdsløse i området og kriminalitetsstatistik. Områderne er næsten altid præget af børn og unge problemer og nogle gange også voksne med misbrugsproblemer og psykisk sygdom. Problemerne forsøges løst i et tæt samarbejde med kommunerne. Området er vokset støt siden Landsbyggefonden i 2006 for første gang afsatte i alt 2,2 mia. kr. til boligsociale indsatser. I dag er der ansat tre boligsociale konsulenter centralt i administrationen og en række boligsociale medarbejdere i forebyggende indsatser i 3B's afdelinger.

 

Eksisterende helhedsplaner
3B administrerer i dag fire boligsociale helhedsplaner:


Helhedsplanen i Urbanplanen (www.urbanplanen.com)
Følg også Urbanplanen på Facebook og Instagram (@urbanplanen2300)

Kokkedal på Vej (www.kokkedalpaavej.dk
Følg også Kokkedal På Vej på Facebook og Instagram (@kokkedalpaavej)

SURF-Valby (www.surfvalby.dk)
Følg også SURF-Valby på Facebook og Instagram (@surfvalby)

Vores HG (www.voreshg.dk)
Følg også Vores HG på Facebook og på Instagram (@voreshg)
Du kan også læse mere om helhedsplanen i Høje Gladsaxe her:

-    Brochure om helhedsplan for Høje Gladsaxe 2017-2020
-    Helhedsplan for Høje Gladsaxe 2017-2020


Udover de fire boligsociale helhedsplaner har 3B også boligsociale tiltag i afdelingen Hjortegården i Herlev. 

Flere afdelinger i 3B er desuden med i boligsociale helhedsplaner, der administreres
af andre boligorganisationer. Det drejer sig om:

Fællesskaberne (den boligsociale helhedsplan Sjælør-Sydhavnen) (www.faellesskaberne.dk)

Beboerprojekt Puls i Fuglekvarteret NV (www.beboerprojektpuls.dk)