Hvorfor skal man henlægge (spare op)?

For at have penge til at holde bygningerne ved lige og sikre, at de er lige så gode at bo i for de fremtidige beboere, som for de nuværende.

Det er billigere at vedligeholde en bygning løbende, end at totalrenovere den, når det ikke kan udsættes yderligere. Det er ligesom med klimakrisen. Det er dyrt at gøre noget ved det løbende, men det bliver kun dyrere af at lade stå til.

Landsbyggefonden varslede i begyndelsen af 2020'erne, at den vil støtte meget få eller ingen fysiske helhedsplaner (store renoveringer) i fremtiden. Der er altså ingen hjælp at hente i Landsbyggefonden.

Store henlæggelser betyder samtidig, at boligafdelingen ikke skal låne så mange penge med høje renter, når der skal renoveres og vedligeholdes. Det er godt, for de høje renter påvirker også huslejen.