Søg støtte i 3B's aktivitetspulje
Har I en god idé til en aktivitet i jeres boligafdeling? Søg støtte i 3B’s aktivitetspulje til at føre gode ideer ud i livet.
Med aktivitetspuljen ønsker 3B’s organisationsbestyrelse at støtte udviklingen af ideer og aktiviteter i boligafdelingerne inden for områderne miljø, kultur, beboerdemokrati og samarbejde.
Hvad kan I søge støtte til?
Som afdelingsbestyrelse kan I søge aktivitetspuljen om tilskud til at udvikle og afprøve aktiviteter i jeres afdeling.
Aktiviteterne skal ligge inden for områderne miljø, kultur, beboerdemokrati eller samarbejde – og de skal komme beboerne til gode.
En forudsætning for at få tilskud fra aktivitetspuljen til aktiviteter i afdelingen er, at afdelingen selv finansierer mindst 50 procent af den samlede udgift, og hver afdeling kan højst få udbetalt 15.000 kroner pr. aktivitet.
Du finder politikken for aktivitetspuljen her.
Sådan søger I
Hvis I ønsker at søge tilskud til at udvikle en aktivitet i jeres afdeling, skal I udfylde et ansøgningsskema til aktivitetspuljen.
Hent ansøgningsskemaet til aktivitetspuljen.
Ansøgningen sendes til os på 3b@kab-bolig.dk eller per post til
Boligforeningen 3B v/KAB
Enghavevej 81
2450 København SV
Ansøgningsfristerne i 2025 er:
2. januar
4. februar
15. april
15. august
1. november
3B’s Forretningsudvalg behandler ansøgningen ca. 3 uger efter ansøgningen er modtaget af 3B’s Kundecenter. Forretningsudvalget beslutter, om der kan tildeles støtte fra puljen. Den ansvarlig kontaktperson fra afdelingen får direkte besked om beslutningen.
Fortæl om projektet
I skal naturligvis være klar til at fortælle om jeres aktivitet via 3B’s nyhedskanaler, så andre afdelinger kan få glæde af jeres erfaringer.
En vigtig tanke med aktivitetspuljen er, at boligafdelingerne skal inspirere hinanden, så spændende nye idéer og aktiviteter kan brede sig som ringe i vandet.
I skal derfor i jeres ansøgning beskrive, hvordan I har tænkt jer at udveksle erfaringer med andre afdelinger.
Øvrige projekter
Udover støtte til projekter i afdelingerne er 3B’s aktivitetspulje med til at dække
- den årlige tur til folkemødet for afdelingsbestyrelserne
- studieture for afdelingsbestyrelser
- gaver til nye afdelinger og ved afdelingers jubilæer
- tilskud til KAB’s sommerophold for beboerne
- Grundlovsfesten
Fundraising
Husk også, at som foreningen også har mulighed for at søge andre fonde eller tilskud via fundraising. Er du nysgerrig på at vide mere om fundraising, så er der mulighed for at deltage i KAB´s kurser om fundraising.