Fredag den 9. december 2022 lukker vi for mail- og telefonsupport kl. 13. Vi henviser til Mit KAB og til vores hjælp- og kontaktside.

Strandlodsvej 11B

NAVNEKONKURRENCE: 3B skal bygge nyt på Amager – nu kan du give dit bud på, hvad den nye boligafdeling skal hedde og vinde biograftur for 2. OBS! Man kan ikke skrive sig op til de nye boliger endnu.

Adressen er på plads: Strandlodsvej 11B, 2300 København S
Antal boliger er der styr på: 32 ungdomsboliger og 8 små familieboliger
Godkendelsen er i hus: Grønt lys fra Københavns Kommune
Boligafdelingens navn: ukendt

Og her kommer du ind i billedet. Vi kører nemlig en offentlig navnekonkurrence for Boligforeningen 3B’s nyeste boligafdeling, der skal bygges i begyndelsen af Amager på Strandlodsvej. De 3 bedste forslag vinder et gavekort til en biograftur for 2.

Sådan gør du

Udfyld formularen herunder med dit forslag til den nye boligafdelings navn og en begrundelse for netop det navn. Derudover skal du udfylde navn, telefonnummer og email, så vi kan kontakte vinderen direkte. Klik til sidst på 'Send'-knappen.

Vi skal have dit forslag senest 10. januar 2022. Kun personer bosat i Danmark kan deltage i konkurrencen. Ansatte hos Boligforeningen 3B må gerne deltage i konkurrencen.

Lidt om området ved Strandlodsvej 11

3B’s kommende byggeri ligger i et område med 335 private udlejningsboliger – Green Square Garden – fordelt på 6 bygninger. De almene boliger er den 7. bygning i grundejerforeningsfællesskabet.

Området har fået sit navn efter den tidligere bygning på ejendommen – Green Square – der i mere en 40 år har solgt antikviteter på stedet.

Strandlodsvej er et særegent område, hvor bygninger, stier, veje, træer og buske indgår i en smuk, gennemtænkt plan, som skaber hyggelige gårdrum og små oaser. Boligafdelingen kommer til at ligge 200 m. fra Holmbladsgade og 1,5 km. fra Amager Strandpark og den populære Helgoland Badeanstalt.

En stor del af Strandlodsvej har gennem de seneste år gennemgået en stor udvikling fra tidligere industrikvarter til i dag, hvor mange nye boliger, butikker og cafeer er skudt op.

OBS! Man kan ikke skrive sig op til 3B's kommende boliger på Strandlodsvej endnu.

Sådan kommer de fremtidige 3B-boliger på Strandlodsvej 11B til at se ud efter planen.

Udtrækning af vinder

Alle forslag samles efter konkurrencens afslutning og sendes anonymt til 3B’s Byggeudvalg, der træffer den endelige beslutning. Vinderen kontaktes direkte, når beslutningen er truffet.

Ved at deltage i kampagnen accepterer man samtidig, at Boligforeningen 3B må offentliggøre navn på Facebook og på 3b.dk. Vinderne modtager deres præmie umiddelbart efter, de har fået besked om at have vundet.

Præmier
De 3 bedste forslag præmieres med et gavekort til biograftur for 2 til en værdi af 299 kroner.
Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Brug af persondata
Deltagerne i konkurrencen giver samtidig samtykke til registrering af navn og øvrige nødvendige kontaktoplysninger. De oplysninger, som afgives i forbindelse med kampagnen, vil kun blive brugt i denne sammenhæng. Data videregives ikke til tredjepart.

Fakta om byggeriet

3B's nye boligafdeling ligger i Sundbyøster og udgør en del af Amager Østs industrikvarter. Byggeriet består af 40 almene boliger fordelt på 32 ungdomsboliger og 8 små familieboliger.

Der er fælles gårdrum med private rum til både legepladser og til ophold. Der er parkering til cykler i terræn. Biler parkerer i kælderen, hvor der også er placeret pulterrum til de almene boliger.

Boligafdelingen bliver den sidste bygning i området, der bl.a. rummer 335 private udlejningsboliger og et bageri.

Boligtyper: 32 ungdomsboliger (1-rums) og 8 små familieboliger (2-3 rums)

Boligstørrelser: Ungdomsboliger på 44-49 kvm. Familieboliger på 53-62 kvm.

Byggestart: Maj 2022

Indflytning: Oktober 2023

Interesseliste: Den er ikke åben endnu, så det er ikke muligt at skrive sig op til 3B's kommende boliger på Strandlodsvej 11 på nuværende tidspunkt. Følg med her på siden eller på Facebook for at blive opdateret.

Husleje
Ungdomsboliger:
44 kvm. 4.120 kr./md. (indskud 25.910 kr.)  -  49 kvm. 4.590 kr./md. (indskud 28.860 kr.)

Små familieboliger:
53 kvm. 5.880 kr./md. (indskud 28.890 kr.)  -  62 kvm. 6.870 kr./md. (indskud 33.790 kr.)