I en solvarm bibliotekssal pyntet op med ukrudt fra lokalområdet står en broget skare af mennesker på en linje. Størstedelen står klumpet sammen i den venstre ende, men et par stykker har modigt placeret sig længere mod højre. Linjen symboliserer en skala fra helt enig til helt uenig, og deltagerne har svaret på, hvorvidt de sørger for at mødes med andre, fordi de ved, det er sundt for dem.
Efter øvelsen bliver deltagerne inviteret over i en cirkel, hvor de skal tale om dagens tema; grønne fællesskaber, kost og sundhed.
Linje, cirkel eller trekant – formationen er i virkeligheden ikke så vigtig. Det vigtige er, at alle deltagere danner den sammen, eksperter og lokale fagpersoner så vel som beboere. For den boligsociale helhedsplan Mit Kvarter er det vigtigste budskab med deres alternative borgermøder nemlig, at uligheden i sundhed er ikke et individuelt problem, og at det er et kollektivt ansvar at udforske og implementere lokale løsninger i fællesskab.
Bevægelse i det sociale liv
En kvinde rækker hånden op. Hun fortæller, at det kan være svært at komme ud til sociale arrangementer, fordi hun blandt andet har nogle psykiatriske diagnoser. I stedet nyder hun at gå ud i sin lille have, hvor hun kan finde på at snakke lidt med sine planter.
Poul Bloch, der er seniorforsker inden for sundhedsområdet med fokus på borgerinvolvering og social mobilisering tilføjer en kommentar, der på mange måder bliver hængende i rummet.
- Det handler ikke om, hvor social man er, men at der er bevægelse i ens sociale liv. Det lille skridt gør en kæmpe forskel, siger han.
Rundkredsen kommer vidt omkring, og en dreng på 12 år gør sig særligt bemærket med dybsindige spørgsmål til den voksne snak. Malik Kolind Qureshi hedder han, og han vil blandt andet høre, hvem der egentlig bestemmer, om man må plante en tomatplante midt i et gårdrum, og hvorfor samlingen snakker så meget om potentialerne i det almene og ikke også villaområderne, hvor han bor med sin far.
Ligheden mellem karse og børn
Efter samtalen forsætter arrangementet i Folehavekvarterets Grønne Fællesskab, der ligger i et af boligafdelingen Folehavens karakteristiske grønne gårdrum. Her er alle velkomne til at melde sig ind, og alle afgrøder er til deling. Folehavens Maddamer byder på marokkansk suppe over bål, og organisationen Hello Kitchen giver sund kost et frisk pust med smoothie-cykel, grøntsagsbazooka og gode idéer til snacks, der kan samle familien.
En gruppe kvinder fra Folehavens Kvindeforening sidder samlet ved et langbord, her i blandt Nurten Baran.
- Det var et meget flot arrangement, siger hun på den der måde, der kan gøre en hver arrangør varm om hjertet, og fortsætter:
- Samtalen om natur, have og sundhed var speciel. Da jeg var 16, var jeg i min landsby i Konya. Der havde vi en have, hvor vi dyrkede grøntsager. Vi spiste løg, persille, agurk og tomat lige fra haven. Vi giver dem vand, ser det gro. Det smager rigtig godt, for det er naturligt, økologisk.
Og det kan Malik Kolind Qureshi genkende.
- I min erfaring er det dejligt at gro noget, men jeg har ikke så tit fået lov til det. Jeg har prøvet at gro noget karse i en kort periode i skolen. Jeg tror, det har noget at gøre med, at man selv opdrætter noget og kan se det vokse. Så måske lidt det samme som dem, der bliver glade ved at have et barn, lyder det reflekterende fra den 12-årige dreng.
Selvvurderet sundhed
Dagens borgermøde er nummer to i rækken. Det første blev afholdt i forbindelse med kvindernes kampdag, hvor områdets kvinder i alle aldre mødtes med organisationer som Diversity Works, Læseforeningen og mere lokale foreninger. Dengang handlede snakken om oplevelsen med sundhedssystemet, det uklare begreb ”etnisk smerte,” intern støtte blandt områdets mødre. Også her var der plads til grin og fællesskab over mad, poesioplæsninger, trommeseance og meget mere.
Den boligsociale helhedsplan Mit Kvarter har fokus på, at borgermøderne både skal give deltagerne viden om eksisterende sundhedsfremmende tilbud men også føre til nye idéer med udgangspunkt i beboernes levede virkelighed. Idéer der kan samles op af fagpersoner såvel som engagerede naboer. Og tilgangen synes at lykkes. I hvert fald ifølge Poul Bloch, der som seniorforsker er og har været med i en lang række lokalt funderede sundhedsprojekter.
- Det, at der i dag har været en super god og ligeværdig dialog imellem forskellige aktører og beboere, det er helt fantastisk i sig selv. For der er et spredningspotentiale ud i boligområdet her, som, jeg vælger at tro på, kan rykke noget. Det kan være med til at styrke social kapital og social kapacitet hos dem, der har været med til at invitere naboen, som måske virkelig har brug for at dukke op, siger han og slutter af:
- En høj selvvurderet sundhed er forbundet med særligt ét parameter – at have naboer man stoler på. Er det ikke vildt? Og al forskning viser, at når man har en følelse af høj selvvurderet sundhed, så er man også sundere.