Mere liv dér, hvor I bor

Denne side er til dig, der gerne vil være med til at skabe mere liv, natur og trivsel i dit boligområde

I Boligforeningen 3B har vi besluttet at sætte biodiversitet på dagsordenen – ikke fordi vi kan løse biodiversitetskrisen alene, men fordi vi trods alt kan gøre en forskel dér, hvor vi bor.

På vejen mod mere natur kan tre enkle råd hjælpe dig i gang:

1. Bevar det liv, der allerede findes.
2. Skab variation i planter og indretning af udearealerne.
3. Lav hyggelige grønne kroge, hvor mennesker og natur kan mødes.

Vi håber, at siden giver dig lyst til at være med i stort eller småt. For selv små ændringer kan være begyndelsen på noget større – mere liv dér, hvor I bor.

Start småt – hurtige handlinger i hverdagen

Det behøver ikke være stort eller kompliceret at gøre noget for biodiversiteten derhjemme. Uanset om du har en altan, en lille have eller bare adgang til et par krukker, kan små tiltag hurtigt skabe mere liv omkring dig. Her får du inspiration til det, du selv kan gøre med det samme – uden tilladelser eller lange processer – og som gavner både dig og de vilde smådyr lige udenfor din dør.

Sådan får du mere liv på altanen

Selv en lille altan kan blive et stop for fugle, bier og sommerfugle. Her er tre enkle måder at skabe mere liv, uden særligt udstyr og uden at gøre altanen rodet.

Lav et mini‑staudebed
Sæt forskellige flerårige planter i en stor krukke – hver med sin højde og blomstringstid. Vælg gerne insektvenlige arter og læg forårsløg i jorden for ekstra tidlige blomster. Få inspiration til hvilke blomster her på siden.

Lav en vandstation
Fyld en underskål med vand og læg sten i, så insekter kan lande. Fugle bruger den både til at drikke og bade. Stil den i læ og skyl den indimellem med kogende vand.

Hæng en redekasse op
Blåmejser eller musvitter kan flytte ind. Hæng den i læ, gerne mod øst/sydøst og 1,5–2 meter oppe. Brug ophæng, der ikke kræver skruer, hvis det ikke er tilladt.

Det kan du gøre, hvis du har en lille have

Selv en lille have kan blive et levende sted, hvis man skaber variation og lidt uorden i krogene. Rådene til altanen kan også bruges her, men en have giver mulighed for endnu flere tiltag, der gavner dyr og insekter.

Skab et vildt hjørne
Brug et lille område til haveaffald. En bunke kvas, grene og blade – giver skjul til alt fra insekter til pindsvin. Du kan afgrænse det med et flethegn, hvis du ønsker et roligt udtryk.

Plant i flere højder
Kombinér bunddække, små buske og evt. et lille træ. Vælg planter med blomster, frugt eller bær. Det giver både struktur i haven og masser af føde til smådyr og insekter.

Brug naturligt træ i indretningen
Træstubbe og store grene kan afgrænse bede, bruges som podier til krukker og samtidig skabe levesteder for smådyr og svampe.

Sådan får du planter der gavner både dig og naturen

Hjemmehørende planter der oprindeligt kommer fra vores egne, understøtter bedst dansk natur, men på en altan er det ikke afgørende. Her er nogle enkle tips til hvordan du kan få planter der gavner både dig og det lokale insektliv.

Saml frø fra vilde planter i nærområdet
Saml frø fra smukke, vilde arter der findes mange af – dem nogen kalder ukrudt. Så dem i potter med spagnumfri jord – lokale blomster gavner lokale insekter.

Dyrk krydderurter og grøntsager
Spiselige planter som timian, oregano, purløg og grønkål, er både dekorative og giver masser af føde til insekter.

Køb færdige planter i supermarked eller havecenter
Man kan købe ’insektvenlige’ planter mange steder, men se efter økologiske planter, da de fleste almindelige købe-planter indeholder rester af sprøjtemidler, som kan være skadelige for bier og sommerfugle.

Gode blomster til krukker på en solrig altan

Selv på lidt plads kan du have planter som blomstrer hele året. Her er nogle forslag til planter der kan klare sig i krukker, tåler en del tørke og giver masser af nektar og pollen til fx humlebier og sommerfugle. Vælg lave og kompakte sorter når det er muligt – de kan bedre tåle tør jor og megen sol.

Blomstrer tidligt forår

Lungeurt – rosa/blå blomster
Krybende timian – lyslilla blomster
Stenbræk – rosa, røde eller hvide blomster

Højsommer

Lavendel (vælg en lav sort) – lilla blomster
Katteurt / blåkant – blå/lilla blomster
Oregano / merian (vælg en lav sort) – rosa/lilla blomster

Sensommer / efterår

Sankthansurt (vælg en lav sort) – rosa/vinrøde blomster
Høstasters (vælg en lav sort) – lilla, blå eller rosa blomster
Purpursolhat (vælg en kompakt sort) – rosa/purpur blomster

Gode blomster til krukker på en skyggefuld altan

Der findes ikke mange blomstrende planter, der trives i fuld skygge, men her får du forslag til arter, der klarer sig i krukker på en skyggefuld altan og giver blomster fra forår til efterår. Vælg gerne lave sorter, hvor det er muligt – de trives bedre i krukker med begrænset jord.

Tidligt forår

Lungeurt – rosa/blå blomster
Storkenæb (vælg en lav sort) – rosa blomster
Vinterglans – hvide, diskrete blomster

Højsommer

Alunrod (vælg en lav sort) – hvide/rosa blomster
Hosta (vælg en lille sort) – lyslilla blomster
Skovmærke – hvide blomster

Sensommer / efterår

Astilbe (vælg lav sort) – rosa/hvide blomster
Høststenbræk – hvide/rosa blomster
Skovasters – hvide blomster

Brug AI som din grønne sparringspartner

AI kan hjælpe dig med idéer og løsninger, der passer til netop dine muligheder – også hvis du ikke har altan eller have. Det handler blot om at stille klare spørgsmål.

Vær specifik
Beskriv kort dine forhold, fx “skyggefuld altan”, “lille gårdhave” eller “krukker med lidt jord”.

Fortæl dit mål
Ønsker du fx flere sommerfugle eller planter, der kræver minimal pasning?

Ønsk det format, du vil have
Bed fx om en liste, en kort guide eller konkrete forslag.

Eksempel:
“Jeg har en lille, skyggefuld altan med plads til 3–4 krukker. Jeg vil gerne tiltrække bier og sommerfugle med planter, der er nemme at passe og trives i lidt jord. Kan du lave en kort liste med 5 planter og forklare, hvorfor de er gode?”

OBS. Hvis du skal købe jord til dine planter, er spagnumfri jord et godt valg. Spagnum kommer fra sårbare moser, så ved at vælge spagnumfri jord er du med til at skåne værdifulde naturområder. Kig blot efter “spagnumfri” på posen.

Når I vil arbejde videre sammen

Når I vil skabe mere biodiversitet i afdelingen, handler det ikke kun om de konkrete tiltag, men om alt det, der skal til for at få idéerne til at blive til virkelighed. For når noget skal ændres på fællesarealerne, kræver det både opbakning og en beslutning på afdelingsmødet – og ofte hjælper det at have driften med fra start. Samtidig kan det grønne arbejde blive noget, der samler jer om et fælles projekt.

Grønt der samler

Det grønne kan være et naturligt samlingspunkt i en boligafdeling. Små fælles projekter giver både mere liv i uderummene og styrker fællesskabet, uden at det behøver være stort eller besværligt.

Fælles grønne aktiviteter
Lav frøindsamling i nærområdet og så de vilde frø på fællesarealerne, eller hold en fælles plantedag, hvor alle bidrager med en plante.

Dyrk noget sammen
En lille fælleshave eller et par højbede giver både grøntsager og hyggelige stunder. Selv små projekter kan samle folk på tværs af afdelinger.

Skab grønne opholdssteder
Gør fællesområderne mere indbydende for både beboere og dyr: lav en lille hyggekrog omkranset af kvashegn eller bærbuske, plant klatreplanter ved skuret, eller anlæg en mini frugtlund.

Sådan får du dit grønne forslag godkendt

Har du en idé til at skabe mere liv på fællesarealerne, skal den godkendes på afdelingsmødet, som holdes 1-2 gange om året. Alle beboere kan sende forslag ind, og du kan finde en enkel skabelon til det på KAB’s hjemmeside. Jo tydeligere du beskriver idéen, jo lettere er det for de andre beboere at tage stilling.

Beskriv idéen i almindelige ord
Fortæl kort, hvad du gerne vil lave – måske et kvashegn, et vandhul eller et grønt hjørne, hvor man kan mødes. Skriv også, hvor du foreslår, at det skal være, og hvorfor det er godt for både naturen og naboerne.

Lav et enkelt økonomisk overblik
Giv et bud på, hvad projektet koster, og hvem der skal gøre hvad. Tag gerne en snak med driften først – de har tit gode idéer til, hvordan tingene kan løses i praksis.

Få driften med på holdet

Et godt samarbejde med driften er nøglen til at skabe mere liv og biodiversitet i jeres fællesarealer. Når beboere og drift forstår hinandens opgaver og behov, bliver det lettere at få idéer til at vokse.

Spørg gerne driften
Driften har mange forskellige opgaver de skal løse, og arbejdet organiseres forskelligt fra afdeling til afdeling, men alle driftsområder har medarbejdere, der ved noget om biodiversitet – og du kan altid spørge.

Inddrag dem tidligt
Alle ændringer på fællesarealer skal drøftes med driften. Jo tidligere de kommer med, desto bedre kan de støtte processen.

Skab god dialog
Vær venlig, konkret og nysgerrig. Drift og beboere har fælles mål, selvom ønsker kan være forskellige. Klar forventningsafstemning gør samarbejdet lettere.

Gør biodiversitet konkret med fælles grønne leveregler

Fælles retningslinjer gør det nemmere at arbejde målrettet med biodiversitet i boligafdelingen. Når I bliver enige om konkrete regler, ved både drift og beboere, hvad der skal gøres – og hvad der ikke skal. I behøver ikke lave det hele om på én gang, men klare aftaler skaber ro, færre konflikter og mere liv.

Eksempler på grønne retningslinjer

Ingen hækklipning når fuglene ligger på rede
Intet haveaffald forlader afdelingen
Ingen træer fældes; syge træer skæres kun ned ved risiko
Kort græs kun dér, hvor det er nødvendigt
Ét nyt træ plantes hvert år til fremtidige generationer

Få hjælp til at komme i gang
Tal med hinanden og med driften om, hvad der er vigtigt for jer. Gennem driften kan I også få hjælp i KAB-fællesskabet til eksempler, skabeloner og konkret vejledning, når I skal lave jeres grønne politik.

Organisér jer i et grønt udvalg

Et grønt udvalg kan oprettes inden for de regler og den økonomi, der allerede findes. Et grønt udvalg samler beboere med specifikke interesser og kan tiltrække andre end dem, der normalt engagerer sig.

Det giver et fast sted at bringe idéer hen, og gør det lettere at få idéer til at leve – også når ildsjæle flytter, eller kræfterne slipper op. Med en fast, fælles organisering står ingen alene, og nye beboere kan lettere komme med.

Beslut på afdelingsmødet
Udvalget og rammerne for deres arbejde skal vedtages på afdelingsmødet, og her meldes medlemmer også ind. Så er mandat, opgaver og bemanding tydelige fra start.

Lav et klart kommissorium
Et godt kommissorium beskriver opgaver, samarbejde med driften og økonomi – også gerne midler på langtidsplanen. Det giver tryghed for resten af afdelingen.

Mere liv, samme økonomi

At skabe mere biodiversitet behøver ikke koste ekstra. Ofte handler det om at ændre måden, vi bruger de penge og ressourcer, der allerede findes.

Tænk drift på nye måder
Små ændringer i driften – som mindre græsslåning, bedre bevarelse af træer eller mere genbrug af materialer – kan give mere natur uden ekstra udgifter. Find flere idéer her på siden.

Brug langtidsplanen aktivt
Nye tiltag kan planlægges og betales gennem henlæggelserne. Det gør grønne løsninger mulige uden at presse økonomien her og nu. Tal med driften om, hvordan det kan gøres.

Søg puljer og fonde
Puljer og fonde kan støtte større projekter. Der er desværre ikke mange der støtter mindre biodiversitetstiltag på almene fællesarealer, så tænk gerne biodiversitet og fællesskab sammen – det åbner for flere støttemuligheder. Få konkrete forslag til puljer og fonde her på siden.

Konkrete forslag til tiltag I kan lave, når I vil skabe nye levesteder

Når I vil styrke biodiversiteten på fællesarealerne, er det vigtigste at passe på de steder, hvor der allerede er liv. Mange arter har brug for ro og tid det samme sted for at kunne etablere sig og formere sig.

Herefter kan I supplere med nye, lette indsatser, der giver levesteder og oplevelser i hverdagen. Højt græs, dødt ved, krat, vandhuller, minihabitater og grønne gårde tilbyder føde, skjul og levesteder i alle årstider – fra forårets nektar til vinterens frø og overvintringsrum. Når de kombineres og får lov til at stå i fred, skaber de et sammenhængende økosystem.

Kvashegn – naturens egen genbrugsplads

Et kvashegn er et enkelt hegn af grene, kviste og haveaffald, der bliver i afdelingen i stedet for at blive kørt væk. Materialet lægges mellem to rækker stolper og synker langsomt sammen.

Derfor virker det

Kvashegnet skaber varme, læ og fugt – et stabilt mikroklima med masser af føde til nedbrydere. Det bliver levested og skjul for bl.a. pindsvin, rødhals, mejser, mariehøner, skolopendere og smågnavere, og omdannes over tid til næringsrig jord.

Sådan kan I lave denne indsats

Vælg en rolig placering i sol/halvskygge og gerne i læ.
Sæt stolper i to parallelle rækker med min. 50 cm afstand.
Fyld lagvis med kvas fra groft til fint; afslut evt. med et bladlag.

Drift og tips

Efterfyld 1–2 gange årligt, når materialet synker. Placér i god afstand fra bålpladser og affaldsområder. Undgå meget smalle hegn og vindudsatte steder. Bland grentykkelser for stabilitet. Supplér gerne med dødt ved, kvas- eller stendynger for endnu flere skjulesteder.

Højt græs – plads til blomster og insekter

Et område med højt græs skabes ved at reducere klipningen, så græs og vilde lokale urter kan vokse, blomstre og danne levesteder for smådyr, fugle og insekter.

Derfor virker det

Når græs og urter får 6–8 uger uden klipning, når de at blomstre og producere nektar og pollen. Senere giver frøene føde til fugle, og den tætte, uforstyrrede vegetation giver gode skjulesteder. Typiske arter er fx markgræshoppe, enghumle, nældens takvinge, engrandøje og gråspurv.

Sådan gør I

Vælg et solrigt område og marker kanterne.
Planlæg 1–2 klipninger om året.
Fjern afklippet for at undgå skygge og overnæring.

Drift og tips

Slå i sensommeren, når urterne har sat frø. Lad afklippet ligge et par dage og fjern det derefter. Slå igen i det tidlige forår, så planterne får lys. Hold en maskinbred kant langs stier for tryghed og et velplejet udtryk. Undgå skyggefulde og meget fugtige områder, hvor urter har svært ved at etablere sig. Supplér evt. ved at rydde græs i små pletter og plant hjemmehørende, udvoksede planter i de bare pletter – det giver større artsrigdom og flere blomster.

Dødt ved – liv i stammer og grene

Dødt ved består af bevarede eller tilførte stykker træ – stammer, grene, kvas og stabler – som får lov at ligge og nedbrydes naturligt. Det giver levesteder for svampe, insekter, fugle og smådyr.

Derfor virker det

Dødt ved fungerer som naturens genbrugscentral: Nedbrydere omdanner træet til ny jord og bliver samtidig føde for fugle og andre dyr. Det skaber et rigt mikromiljø med stor betydning for biodiversiteten. Typiske arter er bænkebiddere, mariehøns der overvintrer her, samt mejser og spætter, som finder larver og insekter i træet. Svampe etablerer sig også naturligt.

Sådan gør I

Placér stammer eller grene stabilt i læ og delvis skygge.
Skab variation i tykkelse, fugt og lys.
Læg gerne blade eller kvas ved foden – undgå plast eller jorddug.

Drift og tips

Lad området stå urørt. Tjek én gang årligt, at træet ligger stabilt, og fyld på efter behov, fx ved beskæring i afdelingen. Hold afstand til bålpladser og sørg for, at større stammer ikke kan vælte. Vil I styrke indsatsen yderligere, kan I supplere med et kvashegn eller bevare gamle træer.

Naturtræer – døende træer med masser af liv

Når et gammelt eller delvist døende træ stadig står sikkert, kan det bevares som et naturtræ. Hulheder, løs bark og svampe giver levesteder for fugle, insekter, flagermus og mange andre arter – også midt i byen.

Derfor virker det

Et naturtræ giver føde, skjul og gode steder at yngle gennem hele den tid, det langsomt nedbrydes. De særlige strukturer, der opstår i gamle træer – som sprækker, råd, svampe og hulrum – findes sjældent i yngre bytræer, men er meget vigtige for mange arter. Typiske gæster er fx flagspætter, musvitter, skovspurve, mejser, flagermus samt forskellige svampe og insekter, der lever i træet.

Sådan gør I

Få en træekspert (arborist) til at tjekke, om træet står sikkert.
Stabilisér træet ved behov, fx ved at beskære toppen eller enkelte store grene, så det står mere sikkert.
Sæt et lille skilt op, der forklarer, hvorfor træet bevares.

Drift og tips

Lav et årligt sikkerhedstjek og fjern kun grene, der er til reel fare. Hold god afstand til stier og opholdsarealer, og informer beboerne om formålet. Undgå at fælde ”for en sikkerheds skyld”, hvis der ikke er fagligt grundlag for det. Vil I skabe endnu mere liv, kan I lægge noget dødt træ ved foden af træet – det giver ekstra gode levesteder.

Vandhul – et fristed for padder og insekter

Et lille, fiskefrit vandhul med sol, lavvandede zoner og bløde kanter kan skabe et overraskende rigt dyreliv – selv på få kvadratmeter. Når vandet får lov at stå stille og varmes op, opstår nye levesteder for både padder, insekter og fugle.

Derfor virker det

Stillestående, solrigt vand skaber fødekæder, som ikke findes andre steder i gårdrum. Det giver gode forhold for padder, vandinsekter og de mange arter, der lever af dem. Typiske arter er vandkalv, vandløbere, guldsmede samt butsnudet frø og lille vandsalamander, hvor forholdene tillader det.

Sådan gør I

Vælg et solrigt sted, uden store træer.
Grav 30–60 cm dybt med lavvandede zoner.
Tæt med ler eller dug, fyld vand i og plant få hjemmehørende sumpplanter (ingen fisk).

Drift og tips

Fjern lidt blade i sensommer/efterår, fyld vand på i tørke og undgå fodring og kemikalier. Skab en lav, stabil brink og god synlighed. Undgå skygge, stejle kanter og for tæt beplantning i starten. Supplér evt. med højt græs eller små minihabitater, så voksne insekter også finder nektar.

Stendynger og kvasbunker – små skjulesteder for dyr

En stendynge eller kvasbunke (grene og kviste) er en lille ophobning af naturmaterialer, der skaber hulrum, varme lommer og tørre steder i bunden af bunken. Selv en meget lille bunke kan give gode skjul hvis den ligger rigtigt.

Derfor virker det

Sten og kvas danner små områder med varme, læ og tørhed – forhold mange arter mangler i byen. Hulrum og sprækker giver sikre skjulesteder, og nærhed til planter giver adgang til føde. I og omkring sådanne bunker kan man fx finde skrubtudser, løbebiller, rødmus og sommerfuglen Dagpåfugleøje, som både soler sig og overvintrer her.

Sådan gør I

Vælg et solrigt sted, gerne lidt i læ.
Byg en base af større sten, så der opstår hulrum imellem dem.
Læg kvas eller blade ovenpå, og plant gerne varmeelskende, hjemmehørende urter langs kanten.

Drift og tips

Lad bunken stå i fred og fyld lidt kvas på én gang om året. Byg den stabilt, og undgå steder, hvor børn kan få fingre i klemme. En for kompakt bunke mister hulrum, og for meget skygge gør den mindre attraktiv. Hvis I vil styrke forholdene for padder som skrubtudser, kan I supplere med et lille vandhul i nærheden.

Krat og buskadser – levesteder for fugle og smådyr

Krat og buskadser er tætte beplantninger af hjemmehørende buske og små træer. Når planterne står tæt og i flere lag, giver det både føde, læ og gode skjulesteder. Selv på små arealer fungerer det som et lille boligområde for fugle og andre smådyr.

Derfor virker det

Når beplantningen har flere lag – lave, mellem og højere planter – opstår en naturlig kantzone. Her finder dyr både bær, frø, insekter og gode udsigtspunkter, og de kan nemt gemme sig mellem grenene. Det giver høj naturværdi på lidt plads. Typiske arter i og omkring krat er solsort, rødhals og tornsanger samt små pattedyr som rødmus og pindsvin.

Sådan gør I

Etabler krat og buskads som fyldige hegn eller som øer hvor der er brug for fylde fx på en stor plæne – eller til at afgrænse et område fx som naturlig støjskærm ud mod vejen.
Plant i lag: bunddække (fx skovjordbær), mellemstore (fx hunderose) og højere arter (fx tjørn).
Plant tæt og lad det vokse frit uden at klippe det som hæk.

Drift og tips

Vand planterne i den første vækstsæson. Brug let udtynding i stedet for hård klipning, og lad bær og frugter blive siddende til glæde for fugle og smådyr. Hold stier og indgange fri, og undgå meget tornede arter tæt ved legeområder. For få forskellige arter eller for hyppig klipning mindsker både funktion og fødegrundlag. I kan også supplere med redekasser og lade bunddækket vokse ud i en bræmme foran beplantningen, så fuglene har let adgang til insekter.

Hjemmehørende planter – fordi planter og dyr har udviklet sig sammen

Hjemmehørende planter er arter, der naturligt findes i vores landskaber og er tilpasset klima, jord og årstider her hos os. De trives med mindre pleje og danner et stabilt grundlag, som mange dyr og insekter er afhængige af.

Derfor virker det
Eksotiske planter kan give meget nektar, men det dækker ikke hele behovet. Mange insekter har brug for hjemmehørende planter i hele deres livscyklus. Sommerfuglelarver spiser ofte kun blade fra bestemte værtsplanter, og flere arter af bier er specialister, der kun kan hente pollen fra få arter. Fordi planter og insekter har udviklet sig sammen, opfylder hjemmehørende planter disse krav og gavner både generalister og mere kræsne arter. De giver også frø til småfugle om efteråret.

Sådan vælger I hjemmehørende planter
Spørg efter hjemmehørende arter på planteskolen, eller saml frø fra lokale vilde planter (også kaldet ukrudt), når der er nok af dem. Bland gerne urter, buske og træer, så der er forskellige slags føde og skjul.

Drift og tips
Vand i første sæson og lug let. Klip først urter ned i sen vinter/forår, så insekter ikke forstyrres. Supplér evt. med minihabitater eller højt græs.

Minihabitater – små oaser i krukker og planteøer

Minihabitater er små grupper af krukker eller planteøer med sten, sand, vand og blomstrende planter, placeret i solrige hjørner. De skaber varme, små nicher med nektar og skjul – lige dér, hvor mennesker færdes – og giver plads til meget liv på lidt plads.

Derfor virker det

Kombinationen af sol, varme overflader, vand og nektarrige planter giver insekter og småfugle præcis de ressourcer, de mangler tidligt og sent på året. Selv små oaser fungerer som “pitstops” for mange arter, bl.a. bier, sommerfugle, svirrefluer, mariehøner og rødhals.

Sådan gør I – 3 trin

Saml 3–5 store, stabile krukker i små klynger.
Plant hjemmehørende, nektarrige arter med forskudt blomstring.
Tilføj sten- eller sandplet og et lavt vandfad, og placér det hele i sol.

Drift og tips

Vand i tørkeperioder, efterfyld sand eller grus, og lad visne stængler stå vinteren over som skjul. Sørg for stabil placering og fri passage omkring opgange og stier. En enkelt krukke giver mindre effekt, og eksotiske prydplanter tiltrækker få dyr. Supplér evt. indsatsen med en “adopter en krukke”-ordning for beboere.

Mere grønt liv i den grå gård

Selv en tæt, belagt gård kan få mere natur. Med krukker, små minihabitater, redekasser, grønne vægge og grønne tage kan gården blive et lille stoppested for fugle, sommerfugle og andre insekter – også når pladsen er knap.

Derfor virker det

Små grønne lommer giver varme, læ og gode skjulesteder. Blomstrende planter giver nektar, og grønne vægge og tage skaber ekstra plads i højden, hvor der ellers ikke er jord. Tilsammen giver det sol, vand, føde og skjul – ressourcer mange dyr mangler i byen. Selv små tiltag gør det lettere for insekter og småfugle at bevæge sig mellem byens grønne områder.

Sådan gør I

Saml minihabitater i klynger med krukker, sten, sand og vandfade.
Sæt redekasser op – gerne flere og også til flagermus.
Lav grønne vægge med hjemmehørende slyngplanter på stativ eller espalier.
Opfordr beboere til at have insektvenlige blomster på altanen.
Etablér grønne tage på skure og små bygninger.

Drift og tips

Vand i tørke, efterfyld sand/grus og fjern visne dele i sen vinter. Tjek redekasser årligt. Sørg for stabile krukker og fri passage. Undgå enkeltstående elementer og planter uden nektar. Overvej ’grønt-gård-udvalg’ eller ’adopter en krukke’.