Råderet og forbedringer
Råderet er din ret til at ændre og forbedre ting i din bolig. Det må du nemlig gerne – dog med visse forbehold.
Har du lyst til at male en væg, sætte en skillevæg op eller blænde en dør? Du står selv for udførelsen og finansieringen af arbejdet. Mulighederne er mange, og nogle forbedringer kan du endda få godtgjort en del af.
Husk at få arbejdet godkendt
Ændringer og forbedringer skal altid være rimelige og hensigtsmæssige. De må ikke ændre din bolig, så den ikke længere har karakter af almen bolig.
Din boligorganisation- eller afdeling kan kræve, at visse ændringer skal genetableres ved fraflytning. Der er mange regler vedrørende råderet, forbedringer og evt. godtgørelse.
Kontakt altid dit ejendomskontor, der skal godkende arbejdet, inden du går i gang.
Tjek din vedligeholdelsesordning
Alle boliger har en vedligeholdelsesordning. Vedligeholdelsesordningen har betydning for, om der står et beløb til rådighed til forbedringsarbejde i din bolig.
Log på Mit KAB, hvor du kan se, om der er et rådighedsbeløb til vedligeholdelse i din bolig.
Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt ejendomskontoret for spørgsmål vedrørende de specifikke muligheder i din boligafdeling – og for at få godkendelse, når du har besluttet dig for, hvad du vil udføre af ændringer.
Log på Mit KAB, hvor du kan finde råderetsvejledningerne for din egen boligafdeling.
Kontakt servicecenteret
Har du spørgsmål, der vedrører din bolig, kan du kontakte dit lokale servicecenter.
Du finder kontaktoplysninger på kontoret inde på Mit KAB eller i din opgang. Du kan også se en liste med kontaktoplysninger på alle 3B's ejendomskontorer her.