Skriv dig op igen

Du mister din plads på ventelisten, når du flytter ind i din bolig. Overvej at skrive dig op igen.

Når du underskriver og afleverer din lejekontrakt, mister du samtidig dit ventelistenummer og din anciennitet. Du bor stadig i din bolig, men du har ikke mulighed for at modtage nye boligtilbud, hvis du på et senere tidspunkt ønsker at flytte til en større eller mindre bolig. Du skal derfor overveje at skrive dig op igen. 

Ekstern venteliste

Hvis du som beboer køber et eksternt ventelistenummer, har du fortrinsret til hver anden ledige bolig. Fordelen ved at vælge en ekstern venteliste som beboer er, at du kan beholde ventelistenummeret så længe du vil, uanset om du er beboer eller er fraflyttet din bolig i KAB-fællesskabet. Du skal ringe på T 33 63 10 00, hvis du er beboer, og vil skrive dig på ekstern venteliste.

Intern venteliste

Det giver fortrinsret til boliger at stå på intern venteliste. En ledig bolig i KAB-fællesskabet vil som udgangspunkt først blive tilbudt til beboerne i afdelingen og derefter til beboere i boligselskabet. Hvis boligselskabet er en del af ventelisten Bolignøglen vil den ledige bolig til sidst blive tilbudt til denne interne venteliste. 

Dit interne ventelistenummer er bundet til din bolig. Det betyder, at hvis du en dag opsiger og fraflytter din bolig, mister du også dit interne ventelistenummer.

Hvis du vil skrive dig på intern venteliste, skal du logge på Mit KAB, så det bliver registreret, at du er beboer, når du gennemfører din opskrivning. Læs mere om intern venteliste 

Se hvordan du skriver dig på intern venteliste

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved fortsat brug accepterer du vores brug af cookies. Se vores privatlivspolitik under 'Om 3B', hvor du kan læse mere om vores brug af cookies.