Der er ikke mange, der betvivler effekten af sociale indsatser, når det kommer til at forebygge kriminalitet i boligområder. Men kan fysiske forandringer også have en positiv indflydelse?
Det skal forskere ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, nu undersøge, efter kriminaliteten og utrygheden er faldet i boligafdelingen Egedalsvænge, der har gennemgået en stor renovering og været med i Danmarks største klimatilpasningsprojekt.
- Vi har valgt boligområderne, fordi de tidligere har været udsatte i forhold til kriminalitet og utryghed og har været igennem en fysisk omdannelse. Det er steder, hvor det er blevet hverdag efter renoveringen, og hvor man kan se på, hvordan det var før, og hvordan det er nu. Her kigger vi også på samspillet med de boligsociale indsatser, siger Helle Nørgaard, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, til fagbladetboligen.dk.
Udover Egedalsvænge kigger forskerne også nærmere på Rosenhøj, en boligafdeling i Boligforeningen Århus Omegn.
Klichéen om ’det lange seje træk’
Den faldende kriminalitet og utryghed fik politiet til at slette Egedalsvænge fra deres liste over særligt udsatte boligområder, også kaldet SUB’er, da de i marts præsenterede den seneste tryghedsundersøgelse.
- Jeg er rigtig stolt og glad. I de boligsociale helhedsplaner kan vi altid sige, at vi gør mange gode ting. Men nu ser vi beviset på, at vi rent faktisk gør det rigtige – arbejder i den rigtige retning med de rigtige partnere og med det rigtige fokus, siger Ole Skjellerup, leder af den sociale indsats Kokkedal på Vej, der blandt andet dækker Egedalsvænge.
Politiets liste over særligt udsatte boligområder har intet med regeringens omdiskuterede årlige lister over udsatte boligområder at gøre. Politiets liste fokuserer kun på beboernes tryghed og tillid til politiet. Egedalsvænge har været på listen siden den første måling i 2013, og Ole Skjellerup har været med hele vejen.
- Det er resultatet af det lange seje træk, vi ser nu. Jeg har været her i 10 år og set hele den positive udvikling for området. I dag synes de unge, det er sejere at have et job end at være gangster. I alle årene har vi i Kokkedal på Vej fokuseret på at give de unge et bedre fritidsliv med gode aktiviteter og jobs – og efter folkeskolen hjælpe dem videre på en ungdomsuddannelse. Når de bruger fritiden på lektier og jobs, har de ikke tid til at hænge på gaden og skabe utryghed, siger Ole Skjellerup.
Der findes ikke et quickfix
Hos politiet er fraværet af Egedalsvænge på årets SUB-liste heller ikke gået ubemærket hen.
- Der har været en positiv udvikling de seneste år, og derfor har vi taget Egedalsvænge af listen. Kriminalitetsscoren har været meget lav siden 2016 – og har holdt sig under gennemsnittet for Nordsjælland generelt – men vi har manglet en forbedring af trygheden. Den er så kommet nu, siger Carsten Spliid, politiinspektør ved Nordsjællands Politi.
Han har selv været med til at starte indsatserne i de såkaldte SUB’er, og ifølge Carsten Spliid er det vigtigt at indstille sig på ’det lange seje træk’, hvis man vil vende en kedelig udvikling i et boligområde.
- Det tager 5 til 7 år at vende en udvikling, men Egedalsvænge er et rigtig fint eksempel på, at det er en mangehovedet indsats, der skal til. Der findes ikke noget quickfix, og vi har haft et forbilledligt samarbejde med Boligforeningen 3B, den sociale helhedsplan og flere aktører i Fredensborg Kommune – det samarbejde skal vi fastholde for at fortsætte den gode udvikling, siger Carsten Spliid.
Forskning til gavn for hele den almene sektor
Statens Byggeforskningsinstitut forventer, at forskningsprojektet er færdigt til efteråret.
- Målet med projektet er, at vi kan give handlingsanvisninger på, hvad der er gode fysiske indsatser i boligområder med utryghed og kriminalitet, siger Helle Nørgaard til fagbladetboligen.dk.
Projektet er støttet af Det Kriminalpræventive Råd.