Prangerhuset fyldte 25 år

3B’s boligafdeling Prangerhuset midt på Halmtorvet i København fejrede 25-års jubilæum med et fornemt program. Besøg i forskellige typer lejligheder, fortællinger fra boligafdelingens start, skattejagt, kagekonkurrence og Prangerhusets eget band og meget mere. Dagen, der var støttet af 3B’s aktivitetspulje, sluttede med fællesspisning. Vi bringer her en række billeder fra dagen.

Af Inger Ulrich, beboer i Prangerhuset

Arkitekt på besøg

Et scoop var, at den oprindelige arkitekt kom forbi og fortalte om, hvilke ideer han havde haft med byggeriet. Han forærede os skabelonen til inskriptionen på huset.


 

 

 

 

 

 

Beboerfortællinger

Tre af beboerne fortalte om deres liv i Prangerhuset, to af dem har boet her i alle 25 år! I baggrunden ses en af plancherne, som vi i anledning af jubilæet har fået lavet til vores fælleslokale. Her ses det hus, der tidligere lå på grunden, inden det blev revet ned i forbindelse med saneringen på Vesterbro. Plancherne bliver hængende som udsmykning.



 

Kagekonkurrence

Der var præmier for både den smukkeste kage og den lækreste. Denne kage vandt ikke men var et flot symbol for boligafdelingen.

Prangerhusets band

Prangerhusets eget band, den ene er født her, den anden har boet her næsten hele sit liv! Foruden at spille smukke viser, spillede de for til fællessang, bl.a. ”Jeg vil bo på Vesterbro”

Have med champagne

Kagerne nydes i gården, hvor også resten af champagnen fik ben at gå på.

Skatten fundet

Posterne til skattejagten var gemt forskellige steder i vores dejlige gård. De var ikke nemme at finde, men til sidst dukkede nøglen til skattekisten op. Et af børnene havde planlagt skattejagten.